Foto

Dpreview

Stort amerikansk website med mange anmeldelser af udstyr og nyheder. Hjemmesiden er også velegnet til at læse om ældre udstyr, da den går tilbage til før år 2000. Anmeldelserne er grundige og meget detaljerede. 

Digital foto

Digital foto er et dansk blad, der er udkommet siden 2003. På hjemmesiden finder man tests af udstyr, inspirationsartikler med videre.  Målgrupperne for bladet vil jeg vurdere til at være nybegyndere og entusiaster, mens professionelle nok får bedre vejledning andetsetds. 

Amateur Photographer

Britisk fotoblad med over 100 års udgivelse bag sig. Man skal ikke lade sig narre af betegnelsen “amateur”, det er et blad for entusiaster og ambitiøse fotografer. bladet udkommer ugentligt og har hver uge et dybdegående review. Disse reviews er meget grundige og en fornøjelse at læse. Jeg har ikke set bladet i danske kiosker de sidste 3-4 år, men hvis man falder over et, er de værd at læse.

Fred Miranda

En amerikansk hjemmeside bygget på bruger-anmeldelser af nyt og gammelt udstyr. Der er fokus på DSLR, men kun fra Canon, Nikon og Sony. Hvis man er interesseret i Spejlløse kameraer (også undertiden benævnt systemkamera), er der kun Sony´s med, mens Olympus, Panasonic og Fujifilm skal findes andetsteds.  

Siden kan være guld værd, hvis man overvejer at købe et gammelt objektiv, men samtidig skal man være opmærksom på, at en anmeldelse i for eks. 2003 ikke nødvendigvis afspejler, hvordan produktet performer i 2019. En nyttig feature er, at man i hver kategori anmdelelser kan se, hvornår det seneste review er tilføjet. De fleste, som skriver ind fortæller om, hvilke(t) kamera(er), objektivet er brugt på, så man kan vurdere, om det er kameraet eller objektivet, der eventuelt ikke præsterer optimalt.

 

 

 

Deling