3F Superliga AGF — FCK (1-2)

MG_4653

Billede 91 af 91

Mandag d. 28. oktober havde jeg igen fået mulighed for at komme ind og fotografere en af AGF´s hjemmekampe. Denne gang var der tale om en aftenkamp, hvor der udover vigtige point også var tale om en kamp mellem hovedstaden og provinsen.

Vejret var koldt og klart og ca. 14.000 tilskuere havde som jeg valgt at møde op.

Efter tjek-ind og udlevering af akkreditering begyndte fotograferingen i AL Banks fanzone, hvor der var musik ved tre rappere, fodboldkonkurrence mv. Cheftræner David Nielsen holdt en kort tale for de fremmødte.

Derefter gik turen ind til kampen, som begyndte kl.19.00. Stadion var flot, som det lå badet i projektørlys.

I forhold til første kamp mod Esbjerg gik jeg tættere på kampen og stod sammen med de andre fotografer og filmfolk. Jeg havde denne gang lidt mindre udstyr med, og savnede ikke noget under kampen. Faktisk kunne jeg have sparet yderligere vægt ved at undvære flash (som ingen af de andre brugte) og et 50 mm objektiv, som heller aldrig kom i aktion. Jeg havde ikke nogen klart defineret opgave, så jeg “skød” lidt forskelligt, både selve kampen, cheftræneren, tilskuere og hvad der ellers kom ind i synsfeltet som interessant.

Kampen endte 1-2. Som aarhusianer kunne jeg godt have tænkt mig et andet resultat, men hele set-up´et og stemningen var nu en oplevelse uanset resultat.

Efter kampen afleverede jeg min fotovest. De professionelle fotografer sad i presserummet og fik sendt billeder hjem til redaktionen med det samme, mens jeg som amatør er vant til at tage billeder med hjem og billedbehandle der.

Hjemturen var hyggelig og gik sammen med en masse andre tilskuere ind mod byen.

Deling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *